Hvad er bueskydning?
Bueskydning er en sport og fritidsbeskæftigelse for alle. Drenge og piger i alle aldre kan være med og få sig en hyggelig stund på skydebanen eller i skoven.
Bueskydning er en individuel sport og man kan frit bestemme selv, hvor meget man vil gøre ud af bueskydningen. Mange har stor fornøjelse af at bruge bueskydningen som rekreation og afslapning – og til at koble fra med. Andre sætter sig mål som de forsøger at opnå, hvorefter de sætter nye mål og atter andre har evnerne til at blive blandt verdens bedste bueskytter.
Bueskydning kræver mest af alt koncentration og at man bliver i stand til at gøre de samme bevægelser skud for skud. Det er forholdsvist svært at opnå høj præcision og mange bliver bidt af jagten på at kunne skyde sine pile ens hver gang. Bueskydning skærper ens evne til at fordybe sig, skærper ens tålmodighed og skærper ens evner til at være rolig i stressede situationer. Alt sammen og mere til, er det egenskaber, der er gode at have med sig ud i dagligdagen.
I mange tilfælde kan man få adgang til sin klubs skydebaner på alle tidspunkter, hvorfor man har mulighed for at træne på de tidspunkter der passer én bedst, udover de fastsatte træningstidspunkter. Det sociale samvær over en kop kaffe eller sodavand er ofte højt værdsat blandt bueskytterne i alle aldre, hvilket gør træningssamlingerne til hyggelige stunder som man ser frem til.
Hvorfor vælge bueskydning?
Der er mange gode grunde til at vælge at gå til bueskydning. Bueskydning kræver nemlig præcision, kontrol, fokus, fysisk og beslutsomhed. Uanset om du er topatlet eller bare dyrker bueskydning i din fritid, om du praktisere bueskydning indendørs eller udendørs, konkurrencemæssigt eller socialt – og på trods af at det ofte opfattes som stationært – gør bueskydning dig aktiv, forbrænder kalorier og i bedre humør. Bueskydning har flere fordele for dit helbred. Her kommer der 8 gode grunde til at vælge bueskydning:
- Motion
Bueskydning er en sport, der kan dyrkes af alle, uanset alder, køn eller evner. Du bruger din fysisk, når du skal spænde buen samt bruger du også energi på at gå frem og tilbage mellem skydelinjen og skiverne for at hente pilene.Under de Olympiske Lege i London i 2012 sammenlignede The Economist kalorieforbruget ved at vinde olympisk guld med 10 minutters andre aktiviteter som dans, snorkling, fejning og støvsugning. På vej til toppen af det olympiske podie forbrænder en mandlig bueskytte anslået 1.084 kalorier – kun 747 kalorier mindre end kvinder i maraton, men mere end 1.054 end mændene på 100 meter sprint. (Ja, tidsrammerne er forskellige – men pointen er gyldig!)
Ved turneringer går bueskytter omkring otte kilometer hver dag og kan forbrænde mellem 100 og 150 aktive kalorier hvert 30. minut. - Styrke
Bueskydning kræver korte energiudbrud fra kernemusklerne, idet at spænde en bue skaber spændinger i bryst, hænder, arm og store øvre rygmuskler samt ikke-kerneområder af din anatomi, fx rotatormanchettene, der støtter dine skuldre. Den korrekte og kontinuerlige gentagelse af denne bevægelse styrker disse væv. - Kontrol
Bueskytter lærer at bevare fokus på deres skudrutine og undgå distraktioner som vind, afstand, støj og deres konkurrenter for at affyre den perfekte pil. Den kontrol er også gavnlig for andre områder af livet. - Koordination
De trin, der kræves for at skabe et godt skud, kombineres for at danne en præcisionsrutine, der skal indarbejdes i en bueskyttes muskelhukommelse og underbevidsthed. Der sker så meget på samme tid – og med så lille margen for fejl – at koordineringen af alle disse bevægelser bliver næsten instinktiv. - Tålmodighed
Bueskydning er let at lære, men svært at perfektionere. Selvom det er sjovt, kan det være frustrerende – og tålmodighed i praksis er afgørende for en langsigtet fremtid i sporten. At have beslutsomheden til præcist at gentage en teknik gør dig til en bedre bueskytte og dermed til et bedre menneske! - Rolighed
At forblive rolig og præcis under pres er en evne, som bueskytter udvikler ved at styre deres vejrtrækning, koncentration og nervøsitet. Når du skyder godt, kan timerne gå på et øjeblik – og selvom sporten kan være social, handler bueskydning, når du er på banen, kun om dig og din bue. Det perfekte tidspunkt til lidt indre meditation. - Selvtillid
Selv i konkurrencer er en bueskyttes største modstander sig selv. Det er nemt at identificere, hvad man skal forbedre, og at sætte klare mål – resultater er trods alt baseret på let målbare scorer. Fremskridt avler selvtillid. - Social
Der er meget få sportsgrene i verden, der giver verdens bedste mulighed for at konkurrere om målet med en forholdsvis ny person. Turneringer i bueskydning er ofte uden barrierer – og muliggør venskaber mellem personer fra alle samfundslag. Man ved aldrig, hvem man ender med at skyde imod næste gang.
Kilde: World Archery
